Tanja og Casper om LTC

Tanja Jespersen, elev på LTC 2010-11

tanja

”LTC har udrustet mig til livet. Jeg har fået værktøjer og viden, som jeg ved jeg kan trække på i mange år fremover. Min tro har udviklet sig. Især ved at være ude på gymnasierne og på turen til Montenegro. Jeg har fået mod til at stole på Gud. Til at kaste mig ud i nye projekter, hvor jeg ikke kan bunde i tillid til at Gud har kontrollen.

Jeg har fået et meget større kendskab til hvem jeg selv er. Hvorfor jeg tænker og føler som jeg gør. Jeg har lært hvilke sider jeg skal kæmpe med, og hvilke sider jeg skal værdsætte. Jeg er begyndt at kunne holde af mig selv, som den jeg er.

Jeg har fået venner for resten af livet. Venner, som kender mig bedre end nogen andre, og som jeg ved, jeg altid kan regne med. Er helt unikt fællesskab som absolut ikke er slut, bare fordi LTC er slut.”

Casper Thomsen, elev på LTC 2010-11

Kasper

"LTC er et sted, hvor jeg har udviklet mig enormt meget. Jeg hviler mere i mig selv og har fundet ud af, hvor jeg skal lægge min værdi. Jeg har også fået udviklet en masse færdigheder og egenskaber, især indenfor ledelse og mission. På LTC blev jeg jævnligt stillet i uvante og til tider grænseoverskridende situationer, og her har jeg rykket mig rigtig meget og lært en masse om at snakke med, og til mennesker, mine styrker og svagheder og om samarbejde.

På LTC kommer man virkelig til at mærke KFS' vision. Jeg har lært en masse om, hvem Gud er og fået styrket mit gudsforhold, især gennem det fællesskab, der er på LTC, og så kommer man en masse ud og snakke med mennesker om Jesus, og det har været for fedt at opleve.

Udover alt det har jeg fået nogle helt fantastiske og nære venskaber, som er lidt ud over det sædvanlige, og som jeg ikke er i tvivl om, at jeg vil have i rigtig mange år."