STØT KFS BLIV MEDLEM
X

Ansøgningsskema

Her kan du søge om at blive elev

* Skal udfyldes
X

Kontakt

Udfyld nedestående kontaktformular

* Skal udfyldes

X
luk med esc eller

Historien

Historien bag LTC

Den 25. august 1990 bød Jens Ole Christensen, som den første forstander på KFS’ Ledertræningscenter (LTC), velkommen til den officielle indvielse. Siden da har Steen Søvndal været forstander fra 1999 - 2006. Efter ham overtog Nicolai Skjøtt posten, og nu sidder Jakob Skovgård Højlund på forstanderposten (siden 2013).

Det første hold LTC’ere var flyttet ind i det tidligere plejehjem i Ødsted allerede 1. august. Der var 14 elever på det første hold. Forud for åbningen gik flere års forberedelser, pengeindsamling og diskussioner om, hvad LTC egentlig skulle være for en skole. Man konkluderede følgende:

"LTC skal sætte fokus på at gøre Bibelens Jesus kendt, elsket og æret på gymnasier, handels- og EFG-skoler. Midlet er at sende evangelisationsteams ud på disse skoler. LTC skal være stedet, hvor man til stadighed på bibelsk grund udvikler nye redskaber til at række dagens unge det evigt aktuelle evangelium. LTC skal være et sted præget af bøn og et varmt både åndeligt og menneskeligt fællesskab."

Der særegne ved LTC er de evangeliserende teams, som skal understøtte KFS-sekretærernes arbejde. I årenes løb har rigtig mange LTC’ere fortalt evangeliet til rigtig mange studerende. En udregning i KFS’ jubilæumsbog (2006) får det facit, at 4920 elever har mødt evangeliet for hvert LTC-hold. I gennemsnit.

Undervisning og træning går på LTC op i en højere enhed. Dette har været udfordrende og udviklende for eleverne. Mange LTC’ere er efterfølgende gået ind i vigtige tjenester i KFS, og adskillige står i dag som lokale ledere af forskelligt kristent arbejde.

I skoleåret 06/07 var der ingen elever på LTC. Dette år brugte medarbejderne til at tænke hele LTC-konceptet grundigt igennem. Resultatet er blandt andet det to-delte forløb i Basis og Overbygning, som du kan læse om andetssted her på siden. Siden 06/07 har LTC været i fuld gang og vi arbejder stadig på at udvikle stedet, så vi vedbliver med at være i kontakt med de studerende om at kende Jesus og gøre Jesus kendt.

Nyt LTC-hold offentliggjort

19. MAJ 2017

Vi kan i dag afsløre, at der er optaget 12 nye elever på KFS' ledertræningscenter. Se navnene på de nye LTC'ere.

Ansøgningsfrist d. 6. juni

19. MAJ 2017

Send din ansøgning til LTC senest 6. juni

Bliv elev

I menuen herover kan du finde relevant information omkring et LTC ophold og downloade et ansøgningsskema.

Du er også altid velkommen til at kontakte LTC på jakob@kfs.dk eller ringe på 3543 8282, hvis du har yderligere spørgsmål.  

Overbygningen er i gang!

14. JANUAR 2016

Ny overbygningsrekord: 15 elever!

Det glæder os rigtig meget, at så mange elever valgte at fortsætte på overbygningen her i foråret. Vi måtte desværre sige farvel til Alex, men heldigvis vil han besøge os ofte og derudover har han gang i meningsfulde ting!

Godt i gang!

1. SEPTEMBER 2015

Så er vi i gang - faktisk fuldstændig i gang!

Vi har både haft introdage, tur til spejderhytten ved Vejle fjord, et 25 årsjubilæum (!!!), og nu er eleverne af sted på teamperiode. Og det har været en fornøjelse at komme igang. 16 friske unge mennesker, som nyder at være her og deltager aktivt i alt, hvad vi sætter dem til. Og nu er de så på teamperiode for at give det vigtigste af alt videre: At Jesus er verdens frelser!